[Myte eller ej] Bliver børn hyperaktive af sukker?

0-sukker politik i institutioner. Kun slik om fredagen. Rosiner på havregrynene osv osv.

Jeps. Sukker er blevet skurken i det ganske land. Og især mødre proklamerer, at børn bliver hyperaktive af at spise sukker.

Men ved du hvad?

Det gør de ikke. Punktum.

‘Jo hoo, det gør de. Vil du måske protestere.’

For du har garanteret selv oplevet det, ikke?

Afleveret dit ellers rolige barn til børnefødselsdag eller hos bedsterne. Og fået et hyperaktivt og opkørt barn med hjem igen.

Det har de fleste forældre.

Og fordi vi siden 70’erne er blevet opflasket til at se på sukker på lige fod med en af de 7 dødssynder. Som årsagen til, at børn bliver hyperaktive. Så lever myten i bedste velgående.

I medierne.
I Institutionerne.
Hos DPF (aka de perfekte mødre).

Så må det jo være sådan. At sukker også får skylden for børns hyperaktive opførsel.

Men.

Det ER en myte.

———

Lad mig uddybe (og nej, jeg er ikke forsker, men nysgerrig på, hvordan forældres måde at se på deres børn på, egentlig påvirker deres børns måde at være på).

Flere videnskabelige undersøgelser og eksperimenter viser, at der ingen sammenhæng er mellem sukker og børns hyperaktivitet.

Kim Fleischer Michaelsen, professor i børneernæring ved Københavns universitet fortæller i en artikel udgivet af LFS, ‘at børn hverken bliver hyperaktive eller speedede af sukker’.

I stedet viser forskning, at forældre er tilbøjelig til at opleve deres børn som hyperaktive, når de ved, at børnene har fået sukker.

(Fx. til børnefødselsdage eller til andre sociale arrangementer, hvor det oftest er en helt anden årsag til børns ’såkaldte’ hyperaktivitet)

Han referer i artiklen til et eksperiment fra University of Kentucky.

Forskerne samlede to grupper af drenge i alderen 5-7 år.

Den ene gruppe var (i følge deres mødre) sensitive over for sukker.

Den anden gruppe børn var ’normale’.

Alle drengene havde fået en drik uden sukker (placebo), men mødrene til de børn, der var sensitive over for sukker, fik at vide, at deres drenge havde fået rigtig sukker i deres drik.

Men ingen af drengene havde fået sukker.

Herefter observerede forskerne drengene (og deres mødre).

Resultat?

Mødrene, der troede, at deres drenge havde fået sukker, kunne i højere grad melde tilbage, at deres drenge var blevet hyperaktive.

—–

Så hvem skaber egentlig de hyperaktive børn?

Forskningen siger mødrene (og omgivelserne).

Mødrene siger sukkeret.

Hvem har ret?