Dét siger andre forældre

Nogle af de seje forældre, der allerede har deltaget på online kurset ‘Bliv en guide for dit barn – forstå dit barn og dig‘ har givet mig lov til at dele deres oplevelser med dig, der selv overvejer at deltage.

Camilla, mor til 3:

Tusind tak for et virkelig lærerigt og brugbart forløbJeg har nydt at få dine lydfiler, som jeg har givet mig god tid til at lytte til i bilen frem og tilbage på arbejdet, og når jeg har gået tur med hunden.

 

Det jeg især har fået ud af forløbet er en grundlæggende tro, ro og tillid til mig selv, som handler om, at jeg er en god nok mor. Jeg kan stole på min intuition i forhold til mine børn, og når nogle stiller spørgsmål ved deres adfærd, reaktionsmønstre eller den måde jeg håndterer dem på, behøver jeg ikke føle mine børn eller jeg er forkerte – blot forskellige typer, som kræver forskellige fokus både i opdragelsen og samspillet imellem os og andre mennersker.

 

Sammenlagt har forløbet medført, at jeg har fået en mere rummelig datter, som jeg lettere når ind til. Familie og klasselærer har oplevet samme positive udvikling, selvom hun fortsat kan være kraftfuld og impulsiv i sin adfærd. Kernen er blot at det er blevet lettere at regulere hende i det, da vi nu har ord for, hvad det er, som sker i hende.


Nu ved jeg også hvorfor, jeg kan komme på overarbejde, når mine børn ønsker noget forskelligt af mig. 


Det som har overrasket mig mest i forløbet er enneagramtyperne. Hvor tydelige disse karaktertræk kan observeres i menneskers tale, tanker og handlinger, når man blot har et mindre kendtskab til dem. Det giver mig en forståelse, som har hjulpet mig til at finde mere ro i folks hensigter og motiver, så jeg ikke behøver lægge kræfter i tanker, som omhandler, hvad folk mener om mig.


Enneagrammet har envidere givet mig et sikkert ståsted i forhold til mine børns adfærd, så jeg ikke skal tvivle så meget på, hvad der er normalt og ikke normalt. Det har også gjort, at jeg lettere kan ryste andre folks meninger af mig, når de f.eks. kommentere på mine børns adfærd.


Forløbet har i høj grad levet op til mine forventninger og MERE til. Jeg havde ikke regnet med, at det ville påvirke min tankegang så meget, som det har gjort. Jeg skal dog fortsat være bevidst om alt det nye, jeg har lært, så jeg gentager det lærte i mine tanker, for på den måde vil det skub, du har givet mig, vokse sig stort nok til at mit ønske for mine børn kommer inden for rækkevidde – måske gå i opfyldelse – også selvom de ændre adfærd/ type undervejs mod voksenlivet.

 

Så tusind tak Sarah for din jordnære, rolige og realistiske tilgang til stoffet. Det har gjort det spiseligt i en grad, som sætter sig fast i min erindring, så jeg har lyttet aktivt og kunne bruge det praktisk i min hverdag.


Anne Mette, Mor til 2:

Jeg er blevet opmærksom på, at min type påvirker ALT i mit liv. Nu hvor jeg ved det, er det lettere at hæve mig over mine vanlige mønstre og skabe det liv, jeg gerne vil leve. Jeg kan også se, at min datter ikke bare er uopdragen, når hun ikke hører efter. Det er fordi, hun er type 7.

 

Jeg har også fået en vished om, at det er okay at være mig, og at jeg ikke (altid) behøver at gå på kompromis med mine egne ønsker for at gøre andre glade. Jeg meldte mig til for at blive bedre til at tackle min datter. Jeg fandt ud af, at jeg først og fremmest havde behov for at lære at tackle mig selv. Jeg har lært mig selv bedre at kende og har på den måde fået lidt ro i mit hoved. Det har givet mig overskuddet til bedre at kunne være der for min datter. Ved hjælp af kurset har jeg fået nogle metoder, som hjælper mig med at komme igennem til min datter, så vi har det bedre med hinanden herhjemme.

Jeg vil helt sikkert anbefale andre at deltage i kurset. Jeg har været glad for, at jeg kan lytte til det, når og hvor det passer mig, og så mange gange, som jeg har lyst til.


VIcky, mor til 3

Det passer mig perfekt med et online kursus. Jeg havde aldrig fået sat tid af til det, hvis jeg skulle møde op til foredrag eller tilsvarende, og jeg lærer i øvrigt altid bedst, når jeg selv kan sidde og læse mig til viden. Det har fungeret perfekt for mig med lydfilerne, som jeg har haft med mig i bilen og på gåture.

 

Alle 3 trin har givet mig god indsigt og forståelse, men jeg er især blevet opmærksom på, at forskellige kærlighedssprog forklarer flere af familiemedlemmerne “cravings”. At “opdragelse” (kan ikke lige finde et bedre ord) i højere grad skal tilpasses den enkelte persontyper, og daglige udfordringer/konflikter kan afhjælpes ved forståelse af persontyper. At mine drengenes til tider ret irriterende adfærd, kan forklares ved persontyper, hvilket øger tolerance tærsklen, og kurset har givet redskaber til at håndtere det.

Dorte, Mor til 2

Jeg synes det var et rigtig godt kursus. Jeg har fået sat ord på mange af de ting vi går og tumler med herhjemme, set ting fra nye perspektiver og lært noget om både mig selv, min mand og vores børn.

 

Jeg kunne godt lide at man havde adgang til kurset hele tiden (og stadig har det, for helt færdig bliver jeg vist aldrig med at lytte til det) så man selv kunne planlægge efter hvornår man havde tid. Det var også dejligt at det kom lidt efter lidt så man ikke blev helt overvældet.
Det betyder rigtig meget for mig at jeg er blevet klogere på mig selv og min datter så vi kan undgå nogle af de konflikter der fylder vores hverdag.
Jeg vil anbefale kurset til alle der er træt af at have mange konflikter i deres hverdag, fordi det giver en god forståelse af at vi alle er forskellige; vi taler, lytter, føler og agerer forskelligt, og hvis vi lærer at forstå, acceptere og respektere hinanden og vores forskelligheder så kan vi bedre agere hensynsfuldt overfor hinanden. Vende svagheder til styrker fordi man bliver opmærksom på hvor og hvorfor det går galt.


Karen, mor til 2

Uddrag fra mails, vi har skrevet undervejs i forløbet (med lov til at dele det med dig)

Har lige vist min datter det, du har skrevet om ‘hendes type’. Hun troede det var noget jeg havde skrevet om hende 🙂

Spurgte hende hvordan hun har det med at læse det. Hun sagde at det var rart at vide at der er andre som hende, jeg spurgte om hun følte hun var den eneste der var som hende hvortil hun svarer,  der er jo kun en mig :-D’

 

‘Godmorgen Sarah. Har lige haft den fedeste oplevelse. Min datter ville have et par bukser på her til morgen som skal lukkes bag på, hun kunne ikke selv og spurgte om jeg ville hjælpe hende. Hun havde taget et par lange underbukser inden under og derfor kunne de ikke lukkes. Da jeg sagde det til hende kunne jeg mærke hun blev sur og så trampede hun op af trappen. Normalt ville jeg føle at det på en eller anden måde var min skyld, noget jeg ikke havde gjort godt nok, men denne gang vidste jeg at fordi hun er en 8 bliver hun vred når noget går hende imod, og det var det der var sket her. Det er bare sådan en lettelse for mig!!!

Tak for det du har lært mig :-)’


Louise, mor til 3

Det har været spændende og lærerigt. Jeg havde læst lidt i forvejen om enneagrammet inden jeg købte dit online forløb,og søgt en del på nettet. Det var også derfor, at jeg i sin tid blev opmærksom på din hjemmeside og nyhedsbrev. Men dette forløb har helt sikkert givet mig så meget mere. Det har været en god gennemgang af alle typerne, og meget givtigt at få det “ned i børnehøjde”.

 

Når jeg hører de begrænsende kommunikationsformer, du nævner, kan jeg godt høre mig selv i nogle stykker af dem. Men igen er det her forløbet har været så godt. Det får mig til tænke over og ændre hvordan jeg ønsker at kommunikere med mine børn. Det har fået mig til at tænke over de overbevisninger som vi kommer med, enten hjemmefra eller fra “det man gør”. Og tage ansvar for dem. Det har fået mig til at overveje hvilken der er vores og som er værd at holde fast i – og hvilken vi sagtens kan smide ud til højre. Jeg skal lade mine børn være bedre til at være medbestemmende, og skal lade være med at blande mig for meget i børnenes interne konflikter.
Alt i alt har kurset bare fået mig til at tænke rigtig meget over hvad det er vi gør og siger i hverdagen. Og det har mindet mig om, at vores børn er meget forskellige. Og at jeg virkelig gerne vil hjælpe dem med deres usikkerhed og styrke deres selvværd. Især fordi jeg ved hvad lavt selvværd gør ved en.


Anette, mor til 2

‘Utrolig inspirerende og værdifuldt’. Intet Mindre.