Hvem er de 9 forældretyper?

9 forældretyper

De 9 forældertyper udspringer fra et persontypeværktøj, der hedder enneagrammet. Inden du falder ned ad stolen og tænker djævelskab eller voodoo, så læs lidt videre. Der er intet hokus pokus eller okkult over det.

Tværtimod.

Enneagrammet er græsk og betyder en 9 takket model. Visuelt ser det sådan her ud;

enneagrammet

Ved at forstå de 9 typer, vil du kunne forstå dig selv på et helt nyt niveau. De fleste bliver blown-away, når de hører om deres egen type. Fordi det ret præcist beskriver de tanker og følelser (eller mangel på samme), som du har inden i – og som du måske aldrig har fortalt til nogen.

Når du kender din type vil det være så meget nemmere for dig at udvikle dig, fordi det bliver tydeligt for dig, hvad du tænker og føler og gør. På samme tid hjælper de 9 persontyper dig med at forstå, hvorfor dine børn/barn tænker og opfører sig så anderledes end dig. Og hvorfor resten af din familie – forældre, partner osv – sjældent oplever verden på samme måde som dig.

Og så bliver det pludseligt meget nemmere at være en familie i harmoni.

Når først du kender din type, så er det nemmere at blive den bedste udgave af dig selv som person og som forælder. Du ved også, hvordan du bedst muligt praktiserer opdragelse, der giver mening.

Derfor tilbyder jeg en helt særlig guidet rundtur i de 9 forældertyper, hvor du får et dybt indblik i hver enkelt type.
>> Klik her for at lære, hvorfor du har den adfærd, som du har

Men helt kort, så er det de her 9 forældertyper, du kommer til at lære at kende på et dybt plan (fordi det er det plan, der ikke er synligt for alle andre – måske ikke engang dig selv endnu). Typerne er her kun beskrevet på et niveau, som er mest synligt for andre. Og som altså beskriver den adfærd, den enkelte type har (adfærden er den, du kan udvikle/ændre).

Type 1: Idealisten – reformatoren – perfektionisten
  • Prøver at være retfærdig
  • Perfektionistisk – enten overfor andre eller sig selv
  • Har det med at se tingene som enten gode eller dårlige
  • Har høje standarder
  • Idealistisk
  • Føler sig skyldig over at lave små fejl
  • Arbejder hårdt
  • Bekymrer sig
  • Irettesætter (eller ønsker at irettesætte) egne og andres fejl
  • Organiserer og belærer
  • Holder af at lave lister
  • Pligtopfyldende – især ved pres/stress.
Type 2: Omsorgsgiveren – hjælperen – elskeren
  • Kan lide at hjælpe og give gode råd
  • Kan lide opmærksomhed
  • Bliver let såret
  • Har let ved at se, hvordan andre har det
  • Ved, hvordan man får venner – skaber let relationer
  • Er ivrig efter at behage andre
  • Glemmer ofte sig selv
  • Bekymrer sig
  • Meget følsom og let til tårer
  • Pligtopfyldende – især ved pres/stress

Type 3: Udretteren – iværksætteren – imageskaberen
  • Optimistisk
  • Kan lide at konkurrere
  • Elsker at vinde og hader at tabe (viser det meget tydeligt)
  • Er energisk og hurtig
  • Ønsker at være forrest og først
  • Kan lide at være i centrum
  • Vil skyde genvej for at nå sine mål – målet er vigtigere end vejen
  • Justerer sig efter dem, han/hun er sammen med
  • Imageorienteret (også selvom de kan være reserverede)
  • Er udadtil selvsikker – elsker at fremhæve det, han/hun er god til (også selvom det ikke er det, han er bedst til)
  • Arbejder hårdt – kan være en workaholic
  • Mister empatien for andre ved stress/press
Type 4: Drømmeren – dramatikeren – individualisten
  • Er kreativ og elsker skønhed (både indre og ydre)
  • Er særlig sensitiv/følsom
  • Kan lide at analysere sine følelser
  • Misunder det, andre har (selv, når det ikke er noget, han/hun ønsker)
  • Er humørsyg og dramatisk
  • Får let sårede følelser
  • Udtrykker mange følelser
  • Har en medfølende natur
  • Vil gerne føle sig speciel
  • Lider mere end andre – har tendens til melankoli
  • Har et teatralsk temperament – nogle gange intens og andre gange blid (kan skifte hurtigt)
  • Beklager sig ofte
  • Trækker sig tilbage i sin hule, når han/hun bliver presset
Type 5: Specialisten – observatøren – hulemanden
  • Er stille og tilbageholdende
  • Er nysgerrig efter at få viden
  • Følsom over for at blive invaderet (i sin private sfære)
  • Kan ikke lide høje lyde og stemmer
  • Bliver ofte i udkanten af en gruppe og observerer
  • Ser på ting fra mange forskellige synspunkter
  • Specialist (modsat generalist)
  • Intellektuel
  • Er sig selv nok og udvikler egne interesser
  • Har det godt med at være meget alene – har ofte kun få venner
  • Trækker sig tilbage i sin ”hule”, når han/hun bliver presset/stresset
Type 6: Detektiven – loyalisten – skeptikeren
  • Ønsker at vide, hvad andre mennesker tænker – stiller mange spørgsmål
  • Analyserende
  • Skeptisk
  • Er på vagt – ser sig om efter fare (enten bevidst eller ubevidst)
  • Svinger fra sød til gnaven, fra kontrollerende til samarbejdsvillig
  • Er loyal overfor venner, sager eller grupper
  • Hepper på den svage – tager hånd om de svage
  • Kan lide at debattere eller argumentere
  • Har en stærk humoristisk sans, som er særlig i forhold til andre
  • Pligtopfyldende, når han/hun bliver stresset/presset
  • Intellektuel
  • Bærer ikke nag i lang tid
  • Kan både være generalist og specialist
  • Kan virke negativ, men de opfatter ikke sig selv som negativ
  • Temperamentsfuld
Type 7: Eventyreren – positivisten – eskapisten
  • Er meget nysgerrig
  • Er altid beskæftiget med et eller andet – bryder sig ikke om stilhed
  • Kan lide mennesker og fester
  • Ser tingene fra den lyse side
  • Optimist
  • Kommer sig hurtigt efter vrede eller skuffelser
  • Har mange projekter i gang på én gang – kan lide at have mulighed for at vælge
  • Bliver let distraheret – især hvis deres opmærksomhed bliver fanget af noget spændende
  • Kan have mange medfødte talenter eller evner
  • Er venlig og social
  • Forsvinder i drømmen, hvis virkeligheden er for hård
  • Vil prøve næsten hvad som helst for spændingens skyld
  • Er meget insisterende og stædig – vil gå langt for at nå det, de ønsker
  • Intellektuel
  • Selvhævdende, når han/hun er presset/stresset
  • Mister empatien, når han/hun er stresset/presset.
Type 8: Beskytteren – forsørgeren – frontkæmperen
  • Er selvstændig og konkurrerende
  • Karismatisk
  • Viser sin vrede frit frem – og er ikke bange for at lufte sin mening
  • Høj retfærdighedssans
  • Ser verden som et farligt sted
  • Sårbare under det stærke ydre
  • Relationer er enten ”inden for hegnet” eller ”uden for hegnet”
  • Er selvsikker – høj selvtillid
  • En naturlig leder – tager ledelsen og laver regler som andre skal følge
  • Kontrollerende og kraftfuld
  • Fysisk stærk
  • Beskytter den, som ikke kan forsvare sig
  • Familiemenneske
  • Bruger oftere bandeord end andre
  • Selvhævdende, når han/hun bliver presset/stresset
  • Mister empatien ved stress/pres
Type 9: Mægleren – fredsskaberen – søgeren
  • Prøver at passe ind
  • Går ofte i et med tapetet – andre husker dem ikke altid
  • Tilpasser sig de omgivelser, de er i
  • Er som regel sød og omsorgsfuld over for andre
  • Undgår konflikter, hvor de selv er indblandet
  • Hjælper gerne med at løse andres konflikter som mægler
  • Viser sjældent sin vrede
  • Er passiv-aggressiv – viser deres vrede ved at trække sig fra situationen
  • Hader at blive hundset med
  • Har svært ved at træffe beslutninger – udsætter dem hellere
  • Har mere fokus på, hvordan andre har det, end hvordan de selv har det
  • Har det bedst i afslappede omgivelser – er meget bekvemmelige
  • Er stædige – især, når der bliver stillet krav
  • Er optimistisk, men somme tider naiv
  • Retfærdig – ser altid en situation fra flere vinkler
  • Trækker sig, når han/hun bliver presset/stresset.

>> Klik her for at forstå hvorfor hver enkelt type har den adfærd, som de har  – og bliv klogere på, hvorfor du tænker, som du gør.