Flemming Møldrup om forældreskab

For en del måneder siden. Læste jeg en artikel, hvor Flemming Møldrup fra ‘Kender du Typen’ fortæller om sit forældreskab med sin ekskæreste Julie.

Flemming skriver et sted (Jeg kan ikke huske det ordret, men det var i stil med):

`Vores datter startede med at være 7 dage hvert sted. Men da hun midt på ugen savnede sin mor hver eneste gang, ringede jeg til hendes mor og spurgte, om vi ikke skulle lave det om, så hun begyndte at være mere hos sin mor. I dag er hun hos sin mor 9 dage og hos mig 5 dage’.

Det gjorde mig glad helt ind i sjælen at læse om den måde, de arbejdede sammen på som forældre.

De stoppede med at lytte til deres egne behov. I stedet lyttede de til deres datters behov.

——————

Der findes ikke en lykkelig skilsmisse. Siger den ældre generation. Skriver medierne.

Og nej. Det gør der måske ikke.

Alligevel vælger jeg at tro på, at der gør.

Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at det ikke bliver en ‘ulykkelig’ skilsmisse, der kommer til at være hovedpersonen i mine børns fortælling om deres opvækst.

At det ikke bliver skilsmissen, der kommer til at definere, om de havde en ‘lykkelig’ barndom eller ej.

I stedet vil jeg gøre mit for, at de i stedet vil tænke på deres forældre, som de 2 mennesker, der elsker dem præcis for dem de er. Der lytter til dem. Der ser dem. Der elsker dem.

Altid.

Uanset om de bor sammen eller hver for sig.

—————

Derfor. Et godt forældreskab handler i høj grad om forældres mindset.

Om hvordan de selv ser på skilsmissen.

Om hvordan de samarbejder.

Om hvordan de kommunikerer med hinanden.

Både når børnene er der. Og når børnene ikke er der.

Så hey.

Se om du kan undgå at fokusere så meget på skilsmisse. Om det er lykkeligt eller ej. Se om du i stedet kan fokusere på forældreskab.

Det føles altså bare lidt bedre i maven at starte der.

Prøv selv.

Forældreskab (ahh).
Skilsmisse (irgh).
Forældreskab (ahh).
Skilsmisse (irgh).

Forældreskab (ahhhhh).

—————

Flemming Møldrup kontaktede mig faktisk for en lille måneds tid siden. Han havde set de videofortællinger, jeg havde lavet på FB.

Vi mødtes derfor til kaffe for at udveksle erfaringer (den video kan du se her).

Og lad mig sige. Flemming og hans eks-kæreste har et fremragende samarbejde.

Alene af den grund, at de samarbejder.

Snart kender han også til enneagrammet. Vi skal nemlig mødes igen. Og snakke om præcis det.